Moderne porteføljeteori (MPT) er en investeringsmodel udviklet af Harry Markowitz i 1952, som søger at maksimere det forventede afkast i forhold til risikoen ved at kombinere aktiver med forskellig korrelation. Teorien introducerede idéen om, at det ikke kun er hvert aktivs risiko, men også samspillet mellem aktiver, der afgør porteføljens samlede risiko.
Hovedelementer i MPT:
- Diversificering reducerer samlet risiko
- Risiko måles ved standardafvigelse (volatilitet)
- Porteføljens afkast og risiko afhænger af aktivernes vægt og korrelation
- Der findes en “efficient frontier“, hvor afkastet maksimeres givet en vis risiko
MPT antager, at investorer er risikoadverse og rationelle, og at markederne er effektive. Den danner grundlag for mange praktiske modeller – herunder CAPM, beta, og konstruktion af balancerede porteføljer.
For moderne investorer er MPT stadig central, selvom den er blevet videreudviklet med fx Black-Litterman, Post-Modern Portfolio Theory og behavioral finance. Den praktiske anvendelse kræver løbende rebalancering og analyse af korrelationer og markedsforhold.
