Volatilitet

Hvad er volatilitet?

Volatilitet er et mål for, hvor meget og hvor hurtigt prisen på en investering bevæger sig over tid. I investering og finans bruges begrebet som en indikator for risiko, fordi store prisudsving kan gøre det sværere at forudsige afkast. Jo højere volatilitet, desto mere uforudsigelig er en aktie, valuta, obligation eller råvare.

Volatilitet måles ofte som standardafvigelsen af historiske afkast. Hvis en aktie svinger mellem 90 og 110 kr., mens en anden aktie ligger stabilt omkring 100 kr., vil førstnævnte blive betragtet som mere volatil.

Typer af volatilitet

Der skelnes mellem to primære former for volatilitet:

• Historisk volatilitet: Måler faktiske udsving i et aktivs pris over en given periode. Det giver et billede af, hvordan aktivet tidligere har bevæget sig.
• Implied volatility: Måler markedets forventninger til fremtidige udsving, typisk udledt fra optioners prisfastsættelse. Når implied volatility stiger, betyder det, at markedet forventer mere usikkerhed fremadrettet.

Disse to former supplerer hinanden. Historisk volatilitet viser, hvad der er sket, mens implied volatilitet giver en indikation af, hvad investorerne tror, der kommer til at ske.

Volatilitet som risikomål

Volatilitet er en af de mest anvendte målestokke for risiko i finansverdenen. I klassisk porteføljeteori antager man, at høj volatilitet betyder høj risiko, men også højere potentiel gevinst. Omvendt betyder lav volatilitet mindre risiko og mere stabilitet, men ofte også lavere afkast.

For investorer er det vigtigt at afveje, hvilken grad af volatilitet man er komfortabel med. En konservativ investor vil ofte vælge lavvolatilitetsaktiver som statsobligationer eller stabile blåstemplede aktier. En risikovillig investor kan søge højvolatilitetsaktiver som vækstaktier, råvarer eller kryptovaluta.

Eksempler på volatilitet i praksis

• Aktier: Teknologiaktier har ofte høj volatilitet, fordi markedet reagerer kraftigt på nyheder og forventninger.
• Obligationer: Statsobligationer har typisk lav volatilitet, fordi renterne ændrer sig langsomt og stabilt.
• Valuta: Store valutapar som EUR/USD har lavere volatilitet, mens eksotiske valutaer kan have store daglige udsving.
• Krypto: Kryptovalutaer som Bitcoin og Ethereum er kendt for ekstrem volatilitet, hvor priser kan stige eller falde 10 % på få timer.

Hvordan måles volatilitet?

Den mest udbredte metode til at måle volatilitet er standardafvigelsen af et aktivs afkast over en given periode. Jo større standardafvigelse, desto højere volatilitet.

Derudover bruges særlige indeks og modeller:

• VIX-indekset: Kaldes ofte “frygtens indeks” og måler implied volatility i S&P 500 optioner.
• GARCH-modeller: Statistiske modeller, der bruges til at forudsige fremtidig volatilitet baseret på historiske data.

Positiv og negativ volatilitet

Volatilitet omtales ofte negativt, men det er vigtigt at forstå, at det ikke nødvendigvis er dårligt. Volatilitet betyder blot bevægelse. Hvis en aktie stiger voldsomt i pris, er det også høj volatilitet, men med positivt udfald for investorer.

Problemet opstår, når volatiliteten gør det svært at forudsige fremtidige afkast og skaber risiko for store tab. Derfor er det afgørende at have en strategi, der tager højde for volatilitet.

Volatilitet og porteføljeteori

Harry Markowitz’ porteføljeteori, som er grundstenen i moderne porteføljeoptimering, bruger volatilitet som et centralt mål for risiko. Ved at kombinere aktiver med forskellig volatilitet og korrelation kan man reducere den samlede risiko i en portefølje.

En portefølje med aktier, obligationer og råvarer kan eksempelvis opleve lavere samlet volatilitet, fordi udsvingene i de enkelte aktiver ikke altid sker på samme tid eller i samme retning.

Volatilitet i derivater og optioner

I handel med optioner er volatilitet helt afgørende. Optioners pris bestemmes i høj grad af implied volatility, som afspejler markedets forventning til fremtidige udsving. Når implied volatility stiger, stiger værdien af optioner, fordi sandsynligheden for store prisændringer bliver større.

Optionstradere bruger ofte strategier som “volatility trading”, hvor de forsøger at tjene penge på ændringer i volatilitet snarere end på selve prisretningen.

Volatilitet og investeringsstrategier

Forskellige investorer bruger volatilitet på forskellig vis:

• Daytradere: Sætter pris på høj volatilitet, fordi det skaber mange kortsigtede muligheder.
• Swingtradere: Søger moderate udsving, hvor tekniske mønstre kan udnyttes.
• Langsigtede investorer: Foretrækker lavere volatilitet, fordi store udsving kan være forstyrrende i en portefølje.
• Hedgefonde: Bruger ofte derivater til at afdække volatilitet eller udnytte den som en selvstændig aktivklasse.

Volatilitet og makroøkonomi

Makroøkonomiske forhold kan have stor betydning for volatilitet. Faktorer som inflation, renter, geopolitik og konjunkturcyklusser kan alle skabe usikkerhed og dermed øge volatiliteten i markederne.

Eksempel: Under finanskrisen i 2008 steg VIX-indekset til rekordhøje niveauer, fordi investorerne frygtede massive fald i aktiemarkederne. Omvendt kan perioder med lav inflation og stabil vækst føre til lav volatilitet.

Volatilitet i en dansk kontekst

For danske investorer er volatilitet relevant både i aktier, obligationer og ejendomsmarkedet. C25-aktierne har generelt lavere volatilitet end mindre danske aktier, men kan stadig svinge kraftigt ved internationale kriser. På obligationsmarkedet har danske realkreditobligationer ofte lav volatilitet sammenlignet med aktier, hvilket gør dem til et populært valg for konservative investorer.

Hvordan håndterer man volatilitet som investor?

Der findes flere måder at håndtere volatilitet i sin portefølje på:

• Diversificering: Ved at sprede investeringerne reduceres risikoen.
• Langsigtet perspektiv: Mange kortsigtede udsving betyder mindre, hvis horisonten er 10-20 år.
• Stop-loss ordrer: Kan begrænse tab ved store bevægelser.
• Volatilitetstilpasset position sizing: Invester mindre i aktiver med høj volatilitet.
• Afdækning med derivater: Optioner og futures kan bruges til at beskytte mod ekstreme bevægelser.

Fremtiden for volatilitet

Volatilitet vil altid være en del af finansmarkederne. Med globalisering, algoritmisk handel og hurtig adgang til information kan man forvente, at kortsigtede udsving vil forblive en konstant faktor.

Samtidig giver nye aktivklasser som kryptovalutaer endnu mere fokus på volatilitet, fordi de er langt mere uforudsigelige end traditionelle aktiver.

Konklusion

Volatilitet er et mål for, hvor meget priserne på aktiver bevæger sig, og det er en af de vigtigste indikatorer for risiko i investering. Den kan måles historisk eller forventes fremadrettet gennem implied volatility.

For investorer er det afgørende at forstå volatilitet, fordi den påvirker både risiko, afkast og strategivalg. Høj volatilitet kan give store gevinster, men også store tab, mens lav volatilitet giver stabilitet på bekostning af vækst.

Volatilitet bør aldrig ignoreres, men tværtimod indgå som en fast del af risikostyring, porteføljeopbygning og investeringsstrategi.