Diversificeringsgevinst opstår, når risikoen i en samlet portefølje reduceres ved at kombinere aktiver, der ikke er fuldt korrelerede. Det er en af de mest fundamentale effekter i porteføljeteori og forklarer, hvorfor spredning er så centralt i investering.
Hovedprincip:
- Hvis to aktiver ikke bevæger sig ens, kan deres udsving delvist udligne hinanden
- Samlet porteføljerisiko bliver lavere end gennemsnittet af de enkelte aktivers risiko
Eksempel:
En portefølje med både aktier og obligationer vil ofte opleve lavere samlet volatilitet, da obligationer typisk stiger, når aktier falder.
Resultater:
- Mindre tab i nedgangsperioder
- Smoother afkast over tid
- Bedre risikojusteret afkast (højere Sharpe ratio)
Diversificeringsgevinsten er størst, når aktiver er lavt eller negativt korrelerede. Den forsvinder dog ved overdiversificering eller høj korrelation i krisetider.
