Annualiseret afkast

Hvad er annualiseret afkast?

Annualiseret afkast – også kaldet gennemsnitligt årligt afkast – er et mål for, hvor meget en investering i gennemsnit har givet i afkast pr. år over en bestemt periode. Det særlige ved annualiseret afkast er, at det tager højde for renters rente-effekten, hvilket gør det muligt at sammenligne investeringer med forskellig løbetid på en mere retvisende måde.

I modsætning til et simpelt gennemsnit af årlige afkast, viser annualiseret afkast den gennemsnitlige vækstrate, som investeringen ville have haft, hvis den var vokset jævnt hvert år.

Dette gør nøgletallet til et centralt redskab i investering, når man analyserer historisk performance for aktier, fonde, obligationer eller hele porteføljer.

Hvordan beregnes annualiseret afkast?

Formlen for annualiseret afkast er:

Annualiseret afkast = (Slutværdi / Startværdi)^(1 / Antal år) – 1

Forklaring:

• Startværdi: Det beløb, du investerede fra begyndelsen.
• Slutværdi: Værdien af investeringen efter perioden.
• Antal år: Hvor længe investeringen har været placeret.

Eksempel

En investering vokser fra 100.000 kr. til 150.000 kr. over 3 år.

Samlet vækst: 50 %
Annualiseret afkast = (150.000 / 100.000)^(1/3) – 1 = ca. 14,47 %

Mange investorer begår fejlen at tro, at det årlige afkast er 50 % divideret med 3 = 16,67 %. Men det korrekte annualiserede afkast er lavere, fordi renters rente-effekten gør væksten mindre lineær.

Hvorfor er annualiseret afkast vigtigt?

Annualiseret afkast er vigtigt, fordi det giver et standardiseret mål for afkast over tid. Hvis du sammenligner to investeringer – en med en varighed på 3 år og en på 7 år – kan du ikke nøjes med at se på det samlede afkast. Du er nødt til at annualisere tallene for at kunne vurdere, hvilken investering der faktisk har været mest effektiv pr. år.

Det bruges blandt andet til:

• Sammenligning af fonde: Hvilken investeringsfond har givet bedst afkast over tid?
• Aktieanalyse: Hvordan har en aktie klaret sig i forhold til markedet?
• Porteføljestyring: Hvilken portefølje har skabt mest værdi pr. år?

Forskellen mellem årligt afkast og annualiseret afkast

Det er vigtigt at skelne mellem årligt afkast og annualiseret afkast:

• Årligt afkast: Viser afkastet i et enkelt kalenderår. Fx 2022: +12 %, 2023: -5 %.
• Annualiseret afkast: Viser det gennemsnitlige vækstrateniveau pr. år over en længere periode.

Eksempel:

• År 1: +20 %
• År 2: -10 %
• År 3: +15 %

Det simple gennemsnit er (20 – 10 + 15) / 3 = 8,3 %.
Det annualiserede afkast tager højde for renters rente og giver et mere præcist billede af, hvor meget investeringen faktisk voksede pr. år.

Fordele ved annualiseret afkast

Der er flere grunde til, at investorer bruger annualiseret afkast:

1. Retvisende sammenligning: Muliggør fair sammenligning mellem investeringer med forskellig varighed.
2. Tager højde for renters rente: Viser den reelle vækst, ikke blot et gennemsnit.
3. Forståelig indikator: Udtrykkes i procent, hvilket gør det let at aflæse.
4. Standardiseret mål: Bruges bredt i finansverdenen, så man taler samme “sprog”.

Begrænsninger og faldgruber

Selvom annualiseret afkast er nyttigt, har det også begrænsninger:

• Det siger intet om volatilitet – to investeringer kan have samme annualiserede afkast, men vidt forskellig risiko.
• Det kan skjule udsving – store tab efterfulgt af store gevinster kan udjævnes, så det ser pænere ud, end det føltes i virkeligheden.
• Det forudsætter geninvestering af afkast, hvilket ikke altid sker i praksis.
• Det tager ikke højde for omkostninger, som fx kurtage eller forvaltningsgebyrer.

Derfor bør annualiseret afkast altid ses i sammenhæng med andre nøgletal som standardafvigelse, Sharpe ratio eller Sortino ratio.

Eksempler fra praksis

Eksempel 1 – Aktiefond

En aktiefond leverer et samlet afkast på 80 % over 5 år.

Annualiseret afkast = (1,80)^(1/5) – 1 = ca. 12,5 %

Selvom fonden har leveret næsten en fordobling på 5 år, svarer det til et gennemsnitligt årligt afkast på 12,5 %.

Eksempel 2 – Obligation

En obligation købt til kurs 95 og solgt til kurs 110 efter 7 år har givet en samlet gevinst på ca. 15,8 %.

Annualiseret afkast = (1,158)^(1/7) – 1 = ca. 2,1 %

Her ser man, at selv moderate stigninger over længere tid kan give et ret lavt annualiseret afkast.

Eksempel 3 – To investeringer

• Investering A: +30 % over 2 år. Annualiseret afkast = ca. 14,0 %
• Investering B: +70 % over 5 år. Annualiseret afkast = ca. 11,2 %

Selvom investering B gav en større samlet gevinst, har investering A faktisk været mere effektiv pr. år.

Annualiseret afkast og risiko

Et vigtigt forhold er, at annualiseret afkast ikke siger noget om risikoen, der var forbundet med at opnå det pågældende afkast.

Eksempel:

• Aktie X og obligation Y har begge annualiseret afkast på 7 %.
• Men Aktie X har haft voldsomme udsving (+30 % det ene år, -20 % det næste), mens obligationen har leveret stabile +7 % hvert år.

For den risikovillige investor kan aktien være attraktiv, men for den risikosky investor vil obligationen være mere passende.

Dette illustrerer hvorfor man altid bør kombinere annualiseret afkast med risikomål.

Brug af annualiseret afkast i porteføljestyring

I porteføljestyring spiller annualiseret afkast en central rolle:

• Backtesting: Når man tester investeringsstrategier historisk, bruges annualiseret afkast til at evaluere performance.
• Benchmarking: Porteføljens afkast sammenlignes med et indeks (fx OMXC25 eller MSCI World).
• Risikostyring: Man ser på afkast i forhold til standardafvigelse (Sharpe ratio).

Professionelle forvaltere er derfor altid opmærksomme på annualiseret afkast som en af de primære indikatorer.

Når annualiseret afkast kan mislede

Et højt annualiseret afkast kan være fristende, men det kan være et resultat af en kort periode med ekstraordinære forhold. Fx hvis en aktie er steget kraftigt efter en børsnotering, kan det annualiserede afkast se ekstremt højt ud, men det siger ikke noget om, hvorvidt udviklingen kan fortsætte.

Derfor bør man altid stille spørgsmålene:

• Hvilken periode dækker tallene?
• Er afkastet repræsentativt for fremtidig udvikling?
• Hvordan var risikoen undervejs?

Sammenligning med andre nøgletal

• Gennemsnitligt afkast (aritmetisk): Simpelt gennemsnit af årlige afkast. Kan overdrive væksten.
• Annualiseret afkast (geometrisk): Tager højde for renters rente og giver et retvisende billede.
• CAGR (Compound Annual Growth Rate): Er i praksis det samme som annualiseret afkast.
• Sharpe ratio: Sætter afkast i forhold til risiko.

Annualiseret afkast bør derfor ses som fundamentet, men ikke hele billedet.