Soliditetsgrad

Hvad er soliditetsgrad?

Soliditetsgrad er et centralt nøgletal, der viser, hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver der er finansieret med egenkapital. Det bruges til at vurdere virksomhedens finansielle styrke og evne til at modstå tab. En høj soliditetsgrad betyder, at virksomheden har en stærk kapitalstruktur, mens en lav soliditetsgrad signalerer afhængighed af gæld.

Formel for soliditetsgrad

Formlen for beregning af soliditetsgrad er:

Soliditetsgrad = (Egenkapital / Aktiver) × 100

Eksempel: En virksomhed har en egenkapital på 400.000 kr. og samlede aktiver på 1.000.000 kr. Soliditetsgraden bliver (400.000 / 1.000.000) × 100 = 40 %. Det viser, at 40 % af aktiverne er finansieret af egenkapital, mens de resterende 60 % er finansieret af gæld.

Hvad viser soliditetsgrad?

Soliditetsgrad viser, hvor robust virksomheden er i forhold til tab og økonomiske udsving. Jo højere soliditetsgrad, desto større modstandskraft har virksomheden mod underskud og likviditetsproblemer. En lav soliditetsgrad betyder større afhængighed af lån og højere risiko for betalingsproblemer, især i perioder med stigende renter eller faldende omsætning.

Fordele ved høj soliditetsgrad

En høj soliditetsgrad giver flere fordele. Den betyder, at virksomheden har større økonomisk stabilitet, fordi den kan klare perioder med tab uden at komme i fare for insolvens. Det styrker kreditværdigheden, hvilket giver lettere adgang til lån og bedre vilkår hos banker og investorer. Samtidig giver det ledelsen større handlefrihed til at investere i nye projekter uden at skulle optage yderligere gæld.

Risici ved lav soliditetsgrad

En lav soliditetsgrad indikerer høj gældsafhængighed. Det øger risikoen for, at virksomheden får likviditetsproblemer, hvis renterne stiger, eller hvis indtjeningen svigter. Långivere kan betragte virksomheden som risikofyldt, hvilket kan gøre det svært eller dyrt at få finansiering. I værste fald kan en lav soliditetsgrad øge risikoen for insolvens og konkurs.

Anvendelse i regnskabsanalyse

Soliditetsgrad er et af de mest anvendte nøgletal i regnskabsanalyse. Det bruges af investorer, analytikere og kreditorer til at vurdere, hvor robust virksomheden er. Ofte kombineres soliditetsgrad med egenkapitalandel og gearing for at give et samlet billede af finansiel styrke. For banker er soliditetsgrad et centralt element i kreditvurderingen af erhvervskunder.

Brancheforskelle

Soliditetsgraden varierer meget mellem brancher. Kapitaltunge brancher som ejendom, transport og industri arbejder ofte med lavere soliditetsgrader, fordi de kræver store investeringer i aktiver, som typisk finansieres gennem lån. I service- og konsulentbrancher, hvor kapitalbehovet er lavt, forventes en højere soliditetsgrad. Derfor er det vigtigt altid at sammenligne med branchens gennemsnit.

Udvikling over tid

Når man analyserer soliditetsgrad, er udviklingen over tid mindst lige så vigtig som niveauet her og nu. En stigende soliditetsgrad indikerer, at virksomheden opbygger en stærkere kapitalstruktur, typisk gennem overskud eller kapitaltilførsel. En faldende soliditetsgrad kan derimod signalere, at virksomheden øger sin gældsafhængighed eller at underskud udhuler egenkapitalen.

Soliditetsgrad og investorer

For investorer er soliditetsgrad et vigtigt mål for risiko. En høj soliditetsgrad signalerer stabilitet og lav konkursrisiko, hvilket er attraktivt for langsigtede investorer. En lav soliditetsgrad kan betyde højere risiko, men også større mulighed for afkast, hvis virksomheden er i stand til at udnytte lånefinansieret vækst effektivt. Soliditetsgraden skal derfor vurderes i sammenhæng med rentabilitet og cash flow.

Opsummering

Soliditetsgrad er et nøgletal, der viser, hvor stor en del af en virksomheds aktiver der er finansieret med egenkapital. En høj soliditetsgrad betyder økonomisk stabilitet og lavere risiko, mens en lav soliditetsgrad signalerer afhængighed af gæld og større sårbarhed. Nøgletallet bruges bredt af investorer, kreditorer og analytikere, men bør altid vurderes i forhold til branche og udviklingen over tid for at give et retvisende billede.