Offentlig gæld refererer til den samlede gæld, som en stat har optaget for at finansiere offentlige udgifter, når skatteindtægter ikke er tilstrækkelige. Den består typisk af obligationer, lån fra institutioner og internt optaget gæld.
Offentlig gæld opdeles i:
- Bruttogæld: Den samlede gæld uanset aktiver
- Nettogæld: Gæld fratrukket offentlige finansielle aktiver
Gælden opgøres som regel i forhold til BNP (gældsratio). I Danmark har gældsniveauet historisk været lavt sammenlignet med EU-gennemsnittet, hvilket giver politisk handlefrihed.
Formål med offentlig gæld:
- Udjævne konjunkturer (modkonjunkturpolitik)
- Investere i langsigtet infrastruktur
- Dække uforudsete udgifter (f.eks. kriser)
Ulemper ved høj offentlig gæld:
- Renteudgifter presser statsbudgettet
- Mindre råderum til velfærd
- Potentiel mistillid fra kapitalmarkedet
Fordele ved moderat offentlig gæld:
- Stimulerer vækst i lavkonjunkturer
- Giver adgang til billige penge i lavrentemiljøer
- Stabiliserer økonomien
Bæredygtighed er nøglen – gælden skal være håndterbar i forhold til økonomiens størrelse og vækstrater. Derfor har mange lande gældslofter og krav om langsigtet finanspolitisk holdbarhed.
