Familielån

Et familielån er en låneaftale mellem nærtstående parter – typisk forældre og børn – hvor der ydes et lån uden krav om renter, afdrag eller tilbagebetaling på bestemte tidspunkter. Lånet kan gives som støtte til boligkøb, bil, uddannelse eller generel økonomisk hjælp. Det bruges ofte som alternativ til en gave, fordi det ikke udløser gaveafgift, så længe det reelt er et lån.

For at blive anerkendt skattemæssigt skal familielån fremstå som et rigtigt lån med klare vilkår og dokumentation. Det er ikke tilstrækkeligt at overføre penge og kalde det et lån, hvis intentionen reelt er en gave.

Hvorfor benytter man familielån?

Familielån anvendes i mange sammenhænge, hvor økonomisk støtte ønskes uden, at det skal udløse skattemæssige konsekvenser som fx gaveafgift eller arveafgift. Blandt de typiske formål er:

• Forældrehjælp til boligkøb – fx kontant udbetaling
• Økonomisk støtte til studieophold, rejser eller iværksætteri
• Midlertidig likviditetshjælp uden om banksektoren
• Planlagt forskud på arv uden at formelt give gaven nu

Familielån giver dermed fleksibilitet og mulighed for at overføre midler uden at overskride grænserne for afgiftspligtige gaver.

Kendetegn ved et familielån

Et klassisk familielån har følgende karakteristika:

• Ingen krav om rente: Rentefrihed er tilladt, og der stilles ingen krav om markedsmæssige vilkår som i erhvervsmæssige lån.
• Ingen fast afdragsplan: Lånet kan være uden fast tilbagebetalingstid – eller med meget lempelige vilkår.
• Låneaftale anbefales: For at dokumentere lånet over for SKAT og undgå misforståelser anbefales det at udarbejde en skriftlig kontrakt.
• Kan omdannes til gave senere: Hvis man fortryder, kan man helt eller delvist eftergive lånet som gave på et senere tidspunkt – dog med gaveafgiftsretlige konsekvenser.

Den vigtigste betingelse er, at det skal fremgå, at pengene er ydet som lån og ikke som gave. Der skal være reel vilje og mulighed for tilbagebetaling – også hvis långiver pludselig kræver det.

Fordele ved familielån

Der er flere fordele ved at bruge familielån som økonomisk værktøj:

• Skattefri overførsel af penge: Så længe det er reelt et lån, udløses ingen gaveafgift – heller ikke ved store beløb.
• Større fleksibilitet end banklån: Der kan aftales præcis de vilkår, man ønsker – fx afdragsfrihed eller ingen løbetid.
• Styrker familieøkonomien: Familiemedlemmer hjælper hinanden uden, at renter og gebyrer spiser formuen op.
• Mulighed for senere eftergivelse: Et lån kan på et senere tidspunkt konverteres til en gave, fx ved arveforskud, uden at det var afgiftspligtigt fra starten.

Familielån bruges derfor ofte som led i generationsskifte, tidlig formueoverførsel eller i taktisk skatteoptimering.

Ulemper og risici

Selvom familielån har mange fordele, er der også udfordringer, man bør være opmærksom på:

• Risiko for konflikt: Hvis lånet ikke tilbagebetales, kan det skabe splid – især hvis der ikke er klare aftaler eller ved dødsfald.
• Skattemæssige gråzoner: Hvis lånet ikke er dokumenteret eller virker som en gave i praksis, kan SKAT omkvalificere det som gave – med afgift til følge.
• Problemer ved dødsbo og arveopgør: Hvis et familielån ikke er registreret ordentligt, kan det føre til uenigheder blandt arvinger eller skæv fordeling.
• Mistet værdi: Hvis lånet eftergives utilsigtet eller aldrig tilbagebetales, kan långiver miste formue, som kunne være brugt anderledes.

Det er derfor afgørende, at lånet behandles som et reelt lån – også selvom intentionen er hjælp og ikke profit.

Krav til dokumentation

En skriftlig låneaftale er ikke et krav i lovgivningen, men det er stærkt anbefalet. En korrekt dokumenteret låneaftale skal indeholde:

• Parternes navne og CPR-numre
• Lånebeløb og dato for udbetaling
• Eventuelle vilkår om afdrag, renter og opsigelse
• Underskrifter fra begge parter

Aftalen bør opbevares sammen med eventuelle betalingsbeviser (fx bankoverførsler), så den kan fremvises ved forespørgsel fra SKAT, banker eller arvinger.

Hvis lånet er rentefrit, kan det være relevant at skrive det direkte ind i aftalen, så der ikke opstår uklarhed vedrørende eventuelle rentefordele.

Familielån og gaveafgift

Et familielån må ikke være en gave i forklædning. Hvis lånet fx aldrig tilbagebetales og ingen betingelser er stillet, kan skattemyndighederne argumentere for, at der reelt var tale om en gave. Det udløser gaveafgift, hvis beløbet overstiger den årlige afgiftsfrie grænse (fx 74.100 kr. i 2025 for børn).

Derfor er det vigtigt at kunne dokumentere:

• At der har været en reel forventning om tilbagebetaling
• At låntager faktisk har evne og vilje til at betale
• At långiver kan kræve pengene tilbage, hvis det ønskes

Hvis lånet senere eftergives, kan det opfattes som en gave på det tidspunkt – og være omfattet af gaveafgiftsreglerne.

Anvendelse i praksis

Familielån bruges i mange situationer – her er nogle typiske eksempler:

1. Boligkøb for unge

Forældre låner fx 300.000 kr. til kontant udbetaling af lejlighed. Lånet er rente- og afdragsfrit, men dokumenteret skriftligt og eventuelt sikret med pant i ejendommen. Senere kan det eftergives, fx i portioner under gavegrænsen.

2. Iværksætteri

Unge får lån af forældre eller bedsteforældre til at starte virksomhed, uden at skulle igennem banken. Giver både kapital og fleksibilitet.

3. Forskud på arv

I stedet for at give en gave, ydes lån som kan eftergives over tid. Derved undgås gaveafgift og opnås mere fleksibilitet i arveplanlægningen.

Familielån mellem selskaber og ejere

I holdingselskaber og koncerner bruges lignende lån – men her gælder skærpede regler. Hvis fx en hovedaktionær låner penge til sit selskab (eller omvendt), skal lånet være markedsmæssigt for ikke at udløse beskatning eller ulovlig aktionærlån.

Det betyder blandt andet:

• Der skal beregnes markedsrente
• Lånet skal kunne dokumenteres og føres i regnskabet
• Tilbagebetaling skal ske i henhold til aftalte vilkår

Disse regler gælder ikke for private familiemedlemmer – men det illustrerer, at myndighederne er opmærksomme på sammenblanding af interesser.

Skatte- og arveretlig betydning

Et familielån kan få betydning i arvesituationer, fx:

• Hvis långiver dør, og lånet ikke er indfriet, indgår det i boet som et aktiv
• Hvis lånet slettes ved død, behandles det ofte som et arveforskud
• Hvis kun ét barn har fået lån, kan det medføre skæv fordeling mellem arvinger

Det er derfor vigtigt at tænke arveplanlægning og ligedeling med ind, når man laver familielån – især ved store beløb.

Konklusion

Familielån er en fleksibel og ofte skattefri måde at overføre penge mellem nærtstående. Det kan være et stærkt værktøj i familieøkonomien, boligkøb, arv og generationsskifte – men det kræver omhu.

Dokumentation, gennemsigtighed og klare vilkår er afgørende for at undgå skattemæssige problemer og familiemæssige konflikter. Lånet skal behandles som et reelt lån, selvom det er ydet i en god sags tjeneste.

Ved større beløb bør man søge juridisk og skattemæssig rådgivning. Et korrekt udformet familielån kan give tryghed for både giver og modtager – og fungere som en intelligent del af den samlede økonomiske strategi.