Pant

Pant er en juridisk sikkerhed, hvor en långiver får en særlig ret over en bestemt genstand eller aktiv, som sikkerhed for et lån. Hvis låntager ikke overholder sine forpligtelser – fx tilbagebetaling – har långiver ret til at realisere pantet, ofte gennem tvangsauktion eller salg.

I privatøkonomien bruges pant primært ved boliglån, hvor ejendommen fungerer som sikkerhed. Andre eksempler kan være pantebreve i biler, maskiner eller investeringsaktiver som obligationer.

Pant giver långiver en større tryghed og medfører som regel lavere rente, da risikoen for tab reduceres. Der skelnes mellem underpant (hvor låntager beholder besiddelsen af aktivet) og håndpant (hvor långiver har aktivet i fysisk besiddelse).

Ved køb af ejerbolig bliver pantet registreret i tinglysningssystemet som et ejerpantebrev. Dette dokument bruges af banken som formel sikkerhed.

Pantning spiller også en rolle i virksomheders finansiering, hvor fx varelager, tilgodehavender eller produktionsudstyr kan stilles som sikkerhed.

Pant er en vigtig mekanisme i kreditmarkedet, men indebærer risiko for tab af aktivet, hvis økonomien skrider. Derfor bør man kun stille pant for lån, man med stor sandsynlighed kan tilbagebetale.