Håndpant er en form for sikkerhed, hvor den pantsatte genstand fysisk overgives til panthaveren, indtil gælden er betalt. Det er en klassisk pantsætningsform, som adskiller sig fra underpant ved at give panthaver direkte kontrol over aktivet.
Typiske eksempler:
- Pant i smykker, kunst eller kontanter
- Depotkvitteringer eller værdipapirer
- I visse tilfælde også varemotiverede pantsætninger
Fordele:
- Panthaver har direkte råderet over pantet
- Reducerer risikoen for, at pantsætter sælger, ødelægger eller belåner igen
- Kan i visse tilfælde sikre bedre lånevilkår
Ulemper:
- Pantsætter mister brugen af aktivet
- Ikke praktisk ved større eller udelelige aktiver
- Kræver ofte fysisk opbevaring og dokumentation
I moderne finansiering bruges håndpant sjældent, men det ses fortsat ved:
- Privatlån mod værdigenstande
- Midlertidig sikkerhed i private arrangementer
- Internationale aftaler, hvor juridisk håndhævelse er vanskelig
Håndpant er stadig relevant i juridisk forstand og bør forstås i forbindelse med formueoverdragelse, lån og sikkerhedsstillelse.
