Mean-variance optimering er en metode til at konstruere den mest effektive portefølje baseret på to faktorer: forventet afkast (mean) og risiko (variance). Metoden blev udviklet af Harry Markowitz og er grundlaget for moderne porteføljeteori.
Målet er at:
- Maksimere afkast for en given risiko
- Minimere risiko for et givent afkast
Inputkrav:
- Forventet afkast for hvert aktiv
- Varians og standardafvigelse
- Korrelation mellem aktiver
Resultatet er:
- En portefølje på efficiensfronten
- Mulighed for at vælge risikoniveau afhængig af investorprofil
Begrænsninger:
- Afhænger stærkt af nøjagtige inputdata
- Kan give urealistiske vægte (f.eks. negative eller ekstremt koncentrerede positioner)
- Korrelationer og afkast er ofte ustabile i praksis
Trods begrænsninger er mean-variance optimering et vigtigt værktøj i professionel porteføljeforvaltning og bruges som udgangspunkt for mere avancerede allokeringsmetoder.
