Investeringsfordeling

Investeringsfordeling, også kendt som allokering, er beslutningen om, hvordan kapitalen fordeles mellem forskellige aktivklasser såsom aktier, obligationer, ejendom og kontanter. Det er en af de mest afgørende faktorer for den samlede risiko og det forventede afkast i en portefølje.

Typer af fordeling:

• Strategisk allokering: Langsigtet, stabil fordeling baseret på risikoprofil
• Taktisk allokering: Kortfristede justeringer afhængigt af markedsforhold
• Dynamisk allokering: Løbende rebalancering baseret på modeller eller signaler

Fordele:

• Risikojustering tilpasset investeringshorisont
• Beskytter mod volatilitet i enkelte aktivklasser
• Mulighed for diversificeret afkastkilde

Eksempel: En ung investor kan vælge 80 % aktier og 20 % obligationer, mens en pensionist måske går den modsatte vej.

Investeringsfordeling bør jævnligt evalueres i forhold til ændret økonomisk situation, mål og markedsudsigter. Mange investorer benytter automatiseret rebalancering for at fastholde den ønskede struktur over tid.