Choice architecture refererer til, hvordan strukturen og præsentationen af valgmuligheder påvirker menneskers beslutninger. Begrebet blev udbredt af Richard Thaler og Cass Sunstein i bogen Nudge.
Ved at ændre den måde valgene præsenteres på – uden at begrænse friheden – kan man “skubbe” folk i en ønsket retning.
Eksempler på choice architecture:
- Default-valg: Automatisk tilmelding til pensionsopsparing (med mulighed for fravalg)
- Gruppering: Kategorisering af produkter i supermarkeder påvirker, hvad vi køber
- Visuelt layout: Placering af sunde madvarer i øjenhøjde fremmer sundere valg
- Tidsrammer: Beslutninger med en deadline opfattes ofte som vigtigere
I finansverden bruges choice architecture til:
- At øge pensionsdeltagelse
- Forbedre opsparingsrater
- Mindske forbrugsgæld
- Gøre investeringer mere intuitive
Etisk choice architecture kræver gennemsigtighed og respekt for individets autonomi. Misbrug – som “dark patterns” – kan manipulere snarere end vejlede.
