Rebalanceringsstrategi er en investeringsstrategi, hvor man løbende justerer sin portefølje for at bevare den ønskede fordeling mellem aktivklasser – f.eks. aktier, obligationer og kontanter. Formålet er at styre risikoen og sikre, at porteføljen forbliver i tråd med investorens risikoprofil og mål.
Eksempel: Hvis man har en portefølje med 60 % aktier og 40 % obligationer, og aktierne stiger kraftigt, vil fordelingen ændres. En rebalancering kan da bringe balancen tilbage til 60/40 ved at sælge aktier og købe obligationer.
Populære rebalanceringsmetoder:
- Tidsbaseret rebalancering (f.eks. hvert kvartal eller år)
- Tærskelbaseret rebalancering (når en fordeling afviger med fx 5 %)
- Kombination af tid og tærskel
Fordele ved rebalancering:
- Holder risikoen konstant
- Tvinger investoren til at “købe lavt og sælge højt”
- Giver disciplin og struktur i porteføljestyringen
Ulemper og overvejelser:
- Handelsomkostninger og skat ved omlægninger
- Kan føre til lavere afkast i stærkt trendende markeder
- Risiko for overaktiv styring ved for hyppig rebalancering
Rebalanceringsstrategier er særligt relevante for langsigtede investorer og pensionsopsparere, hvor risikostyring er vigtigere end at jagte kortsigtede gevinster.
