Ekspansiv pengepolitik er centralbankens redskab til at stimulere økonomisk aktivitet ved at gøre det billigere at låne penge og øge pengemængden. Formålet er at øge forbrug og investering, især under lav inflation og lavkonjunktur.
Værktøjer:
- Sænkning af styringsrenter (indskuds- og udlånsrente)
- Opkøb af obligationer (quantitative easing)
- Signaler om fremtidig rentepolitik (forward guidance)
- Øget tilførsel af likviditet til bankerne
Effekter:
- Lave renter stimulerer boligkøb, forbrug og investeringer
- Øget pengemængde kan føre til højere inflation
- Svagere valuta kan øge eksporten
- Risiko for aktiebobler og gældsopbygning, hvis det overdrives
Eksempel:
ECB og Federal Reserve førte ekstrem ekspansiv pengepolitik efter finanskrisen 2008 og under COVID-19 for at holde renterne lave og økonomien i gang.
Ekspansiv pengepolitik virker hurtigt på markederne, men kan have forsinket effekt på realøkonomien. Den skal ofte koordineres med finanspolitikken for størst effekt.
