Realøkonomi betegner den del af økonomien, der omhandler produktion, forbrug, beskæftigelse og investering – altså den fysiske og materielle økonomiske aktivitet, i modsætning til den finansielle sektor, der beskæftiger sig med penge, aktiver og finansielle instrumenter.
Realøkonomien omfatter blandt andet:
- Virksomheders produktion og investeringer
- Husholdningernes forbrug og opsparing
- Arbejdsmarkedet og lønudviklingen
- Infrastruktur og ressourceudnyttelse
Realøkonomien måles bl.a. via BNP, beskæftigelse, kapacitetsudnyttelse og produktivitet. Udviklingen i realøkonomien har direkte betydning for velfærd, lønninger og beskæftigelse – og dermed den politiske og samfundsmæssige stabilitet.
For investorer er realøkonomien afgørende for at vurdere, om markedspriserne afspejler fundamentale forhold. En finansiel sektor i kraftig vækst uden tilsvarende fremgang i realøkonomien kan signalere bobledannelse. Omvendt kan stærk realvækst understøtte højere aktiekurser og lavere kreditrisiko.
Under kriser skelnes ofte mellem realøkonomisk krise (arbejdsløshed, lav efterspørgsel) og finansiel krise (likviditetsmangel, bankproblemer). Begge typer har potentiale til at smitte hinanden og forstærke negative spiraler i økonomien.
