Nationalbankens udlånsrente er den rente, som kommercielle banker skal betale for at låne penge direkte hos centralbanken. Den er et centralt styringsinstrument i pengepolitikken og har stor indflydelse på renteniveauet i samfundet – fra realkreditrenter til bankernes indlåns- og udlånsrenter.
I Danmark anvender Nationalbanken et såkaldt foliorentesystem, hvor tre renter er centrale:
- Indskudsbevisrenten
- Udlånsrenten
- Diskontoen (reference)
Udlånsrenten sætter en øvre grænse for renten i pengemarkedet, da banker altid kan låne til denne rente. Den bruges især som signalværktøj i perioder med likviditetsmangel eller behov for at stramme pengepolitikken.
Ændringer i udlånsrenten påvirker:
- Kreditomkostninger for husholdninger og virksomheder
- Inflationsforventninger
- Valutakursen, især i fastkurssystemer som Danmarks
For investorer har centralbankens udlånsrente stor betydning for obligationskurser, aktievurderinger og kapitalomkostninger. Rentemeldinger følges derfor tæt, og markedsreaktionerne kan være markante – især hvis ændringen afviger fra forventningerne.
