Core inflation

Hvad er kerneinflation?

Kerneinflation – eller på engelsk core inflation – er et mål for prisudviklingen i økonomien, hvor man ser bort fra de mest midlertidige og volatile faktorer som energi- og fødevarepriser. Disse to kategorier udelades, fordi de ofte er udsat for kortvarige chok og store udsving, der kan sløre det underliggende inflationspres i økonomien.

Centralbanker og økonomer bruger derfor kerneinflation til at få et mere retvisende billede af den reelle inflationsdynamik, der afspejler længerevarende tendenser i prisudviklingen.

Hvorfor bruges kerneinflation?

Den samlede inflation (ofte kaldet headline inflation) kan svinge voldsomt fra måned til måned på grund af oliepriser, gaspriser eller fødevareafgrøder, som påvirkes af vejret, geopolitik eller internationale handelsmønstre.

Kerneinflationen fjerner disse udsving og giver et mere stabilt og langsigtet mål. Det gør den særligt nyttig til at:

• Vurdere det langsigtede inflationspres i økonomien.
• Analysere effekten af pengepolitik, som virker med forsinkelse.
• Forstå lønudvikling og forbrugeradfærd over tid.

Hvordan beregnes kerneinflation?

Kerneinflationen beregnes som et underindeks af forbrugerprisindekset (CPI), hvor energi- og fødevarepriser fjernes.

Eksempel:
Hvis den samlede inflation er 6 %, men fødevarepriserne er steget 15 % og energipriserne 25 %, kan kerneinflationen ligge betydeligt lavere – fx 3 %.

På den måde viser kerneinflationen, hvordan priserne på de mere stabile varer og tjenester udvikler sig.

Kerneinflation vs. samlet inflation

Det er vigtigt at forstå forskellen mellem de to mål:

• Samlet inflation (headline): Indeholder alle priser, inkl. energi og fødevarer. Den afspejler forbrugerens oplevelse af prisudviklingen i hverdagen.
• Kerneinflation: Udelukker de mest svingende elementer og fokuserer på den underliggende tendens.

I praksis betyder det, at kerneinflationen ofte ligger lavere og mere stabil end den samlede inflation. Samtidig kan der være perioder, hvor forskellen er meget stor, fx under energikriser eller fødevarechok.

Eksempel: Energikrise

I 2022 oplevede Europa en kraftig stigning i energipriserne som følge af krigen i Ukraine. Den samlede inflation steg eksplosivt – i nogle lande over 10 %.

Men kerneinflationen lå lavere, typisk omkring 4-6 %, fordi de underliggende priser på tøj, elektronik, husleje og serviceydelser ikke steg i samme tempo.

Centralbankerne kunne derfor bedre vurdere, om prisstigningerne var midlertidige eller tegn på et mere varigt inflationspres.

Hvorfor er kerneinflation vigtig for centralbanker?

Centralbanker som ECB og Federal Reserve baserer mange af deres beslutninger på kerneinflationen, fordi den giver et mere præcist billede af, om inflationen er “klæbrende” eller blot et resultat af midlertidige udsving.

• Hvis kerneinflationen stiger, tolkes det som tegn på bredere inflationspres, som kræver højere renter.
• Hvis kerneinflationen er stabil, kan centralbanken vælge at se gennem kortvarige prisstød på energi eller fødevarer.

Kerneinflation er derfor en nøgleindikator for renteudviklingen.

Betydning for investorer

For investorer er kerneinflation afgørende af flere grunde:

1. Obligationer: Kerneinflationen er central for forventningerne til obligationsrenter. Stigende kerneinflation kan føre til højere renter og lavere obligationskurser.
2. Aktier: Aktiemarkedet er følsomt over for kerneinflation, fordi den påvirker centralbankernes rentebeslutninger. Høj kerneinflation kan lægge pres på værdiansættelser.
3. Realafkast: Investorer bruger kerneinflationen til at justere deres afkastmål, da den giver en mere præcis indikator for den reelle købekraft.

Ved at følge kerneinflationen kan investorer bedre forstå, hvilke aktiver der kan bevare værdi i et inflationsmiljø.

Kritik af kerneinflation

Selvom kerneinflationen har klare fordele, er der også kritikpunkter:

• Ignorerer vigtige udgifter: Energi og fødevarer fylder meget i forbrugernes dagligdag. Når disse fjernes, kan kerneinflationen virke fjern fra almindelige menneskers oplevelse af prisstigninger.
• Kan undervurdere smerte: I perioder med store energistød kan kerneinflationen signalere stabilitet, selvom forbrugerne oplever stor økonomisk belastning.
• Politisk kommunikation: Kritikere mener, at kerneinflation kan bruges til at “nedtone” problemer, fordi den ser mindre dramatisk ud end den samlede inflation.

Derfor er det vigtigt at bruge kerneinflation sammen med andre indikatorer, ikke alene.

Kerneinflation i Danmark

I Danmark er det Danmarks Statistik, der opgør inflationstal. Kerneinflationen bliver især fulgt af Nationalbanken og økonomer, men også investorer og virksomheder bruger den til at planlægge strategier.

Eksempel:
Hvis den samlede inflation er 8 %, men kerneinflationen er 3 %, kan man konkludere, at den største del af prisstigningerne er midlertidige og relateret til energi. Det betyder dog ikke, at husholdningerne ikke er hårdt pressede – men det indikerer, at de langsigtede prisstigninger er mere moderate.

Historiske perspektiver

• 1970’erne: Oliekriserne skabte kraftig samlet inflation, mens kerneinflationen var lavere.
• 2010’erne: Inflation var generelt lav og stabil, både i headline og core.
• 2021-2023: Energipriserne steg kraftigt, hvilket skabte stor forskel mellem headline og core inflation.

Disse eksempler viser, at kerneinflationen især er vigtig i tider med store chok i energipriser og fødevarepriser.

Hvordan bør investorer bruge kerneinflation?

Brug kerneinflationen til at vurdere realafkastet af investeringer.

Følg udviklingen i kerneinflationen tæt, da den er et stærkt signal for centralbankernes næste skridt.

Sammenlign kerneinflationen med den samlede inflation for at vurdere, hvor meget prisstigningerne er drevet af midlertidige faktorer.

Juster porteføljen efter scenarier: stigende kerneinflation kræver andre investeringer end blot en energikrise.