Carbon credits, eller CO₂-kvoter, er tilladelser til at udlede en bestemt mængde drivhusgasser – typisk ét ton CO₂ pr. kredit. De er en del af den globale klimaindsats og bruges både af stater, virksomheder og investorer.
Der findes to hovedtyper:
- Compliance credits: påkrævet under officielle kvoteordninger som EU ETS
- Voluntary credits: købes frivilligt for at kompensere CO₂-aftryk
Carbon credits handles på:
- Børser (fx ICE, EEX)
- OTC-markeder
- Klimaprojekter (fx skovrejsning, metanopsamling)
Anvendelser:
- Virksomheder bruger credits til at opfylde klimakrav
- Investorer bruger dem som hedge mod klimarisici eller etisk investering
- Offentlige myndigheder bruger dem til at styre udledning via loft og handel
Fordele:
- Økonomisk incitament til grøn omstilling
- Skaber markedsværdi for bæredygtige projekter
- Kan integreres i ESG-porteføljer
Risici og kritik:
- Kvalitet varierer kraftigt
- Risiko for “greenwashing”
- Kompleks regulering og manglende standarder
Carbon credits er en voksende aktivklasse med både bæredygtighed og spekulation som drivkræfter.
