Active share er et mål for, hvor meget en aktivt forvaltet investeringsportefølje adskiller sig fra dens benchmark-indeks. Det angives i procent og viser, hvor stor en andel af porteføljen der er forskellig fra det indeks, den måles op imod.
Formel:
Active Share = ½ × Σ |Porteføljeandel – Indeksandel|
Et active share på 0 % betyder, at porteføljen er identisk med indekset, mens 100 % betyder, at der ikke er nogen overlap. En værdi over 60 % betragtes typisk som “ægte aktiv forvaltning”.
Et højt active share signalerer, at forvalteren tager markante aktive valg i håb om at opnå et bedre afkast end markedet. Det bruges derfor af investorer til at vurdere, om de betaler for reel aktiv forvaltning eller blot får indeksnær eksponering med højere omkostninger.
Active share kombineres ofte med tracking error og information ratio i vurderingen af porteføljens kvalitet og risikojusterede afkast.



