Tvangsarv er den del af arven, som visse arvinger har ret til, uanset hvad der står i et testamente. Reglen sikrer, at en arvelader ikke kan gøre sine nærmeste fuldstændigt arveløse.
Berettigede:
- Ægtefælle
- Livsarvinger (børn, børnebørn)
Tvangsarven udgør samlet 25 % af arveladerens formue, som fordeles med:
- 12,5 % til ægtefællen
- 12,5 % til livsarvinger (fordeles ligeligt mellem dem)
Eksempler:
- Hvis man ønsker at tilgodese velgørenhed eller en fjern slægtning, kan man maksimalt disponere over 75 % af formuen
- Hvis en livsarving frasiger sig sin tvangsarv, kan testator disponere over hele formuen
Tvangsarv kan begrænses, men ikke fjernes helt – medmindre særlige forhold gør sig gældende (fx grov forsømmelse). Den beskytter familiens økonomiske sikkerhed og forebygger konflikter, men kan være en hæmsko ved testationsfrihed.
Ved større formuer eller komplekse familieforhold er det vigtigt at afveje testators ønsker med arvelovens ufravigelige regler.
