Strukturel arbejdsløshed opstår, når der er et mismatch mellem arbejdskraftens kvalifikationer og de job, der er tilgængelige. Det er en langsigtet og vedvarende form for arbejdsløshed, som ikke afhænger af konjunkturerne.
Årsager inkluderer:
- Teknologiske forandringer (fx automatisering)
- Globalisering og outsourcing
- Geografisk mismatch (job findes ikke der, hvor folk bor)
- Uddannelsesmæssigt misfit
Eksempel:
Hvis der mangler IT-specialister, men ledige har erfaring fra produktionsfag, kan der opstå strukturel arbejdsløshed.
Konsekvenser:
- Tab af skatteindtægter
- Øgede offentlige udgifter til dagpenge
- Social marginalisering og økonomisk ulighed
Tiltag mod strukturel arbejdsløshed:
- Efteruddannelse og opkvalificering
- Mobilitetsfremmende tiltag (flyttehjælp, pendlerfradrag)
- Styrket samarbejde mellem uddannelse og erhvervsliv
Den strukturelle arbejdsløshed definerer ofte den laveste arbejdsløshed, et samfund realistisk kan opnå uden at skabe inflation.
