Stram økonomisk politik indebærer politiske tiltag, der reducerer den samlede efterspørgsel i samfundet med henblik på at bekæmpe inflation, forbedre betalingsbalancen eller styrke de offentlige finanser. Det kan være både finans- og pengepolitiske tiltag.
Finanspolitisk stramning omfatter:
- Nedskæring i offentlige udgifter
- Skatteforhøjelser
- Strammere budgetdisciplin
Pengepolitisk stramning indebærer:
- Højere renter
- Reduktion i pengemængde og kredit
- Salg af statsobligationer
Formål:
- Dæmpe inflation og forbrugsboom
- Genskabe tillid til valuta og statsbudget
- Undgå overophedning og ubalancer i økonomien
Effekter:
- Øget arbejdsløshed og lavere vækst på kort sigt
- Øget stabilitet og lavere gældsætning på lang sigt
Eksempel:
Danmark førte stram økonomisk politik i starten af 2010’erne som reaktion på finanskrisens statsunderskud.
Politikken er omdiskuteret, fordi den kan forværre lavkonjunktur, men den betragtes ofte som nødvendig i perioder med høj inflation.
