Rentekurve er en grafisk fremstilling af renteniveauet for obligationer med samme kreditkvalitet, men forskellig løbetid. Den bruges til at vise forholdet mellem rente og løbetid, og er et centralt værktøj i makroøkonomisk analyse og obligationshandel.
Typer af rentekurver:
- Normal kurve: Længere løbetid = højere rente (positiv hældning)
- Inverteret kurve: Korte renter er højere end lange (negativ hældning)
- Flad kurve: Lave forskelle mellem korte og lange renter
Rentekurven anvendes til:
- Vurdering af investorernes forventninger til økonomien
- Prisfastsættelse af lån og obligationer
- Afdækning af renterisiko i banker og virksomheder
Rentekurven påvirkes af:
- Centralbankens politik (kort rente)
- Inflation og vækstforventninger
- Udbud og efterspørgsel i kapitalmarkedet
For investorer er rentekurven en indikator for:
- Økonomisk cyklus (invertering ses ofte som recessionssignal)
- Strategisk allokering i obligationer
- Timing af refinansiering og rentesikring
En ændring i rentekurvens form kan påvirke afkast og risici betydeligt og bør indgå i enhver investeringsanalyse, der involverer renter.
