Omvendt rente (også kaldet negativ eller inverteret rentekurve) opstår, når den korte rente overstiger den lange rente. Det går imod det normale mønster, hvor langsigtede investeringer belønnes med højere rente pga. øget usikkerhed over tid.
En omvendt rentekurve tolkes ofte som et advarselstegn om økonomisk afmatning eller recession. Historisk har sådanne perioder ofte – men ikke altid – været efterfulgt af økonomiske nedture.
Rentekurven sammenlignes typisk som:
- 2-årig statsobligation vs. 10-årig statsobligation
- Korte interbankrenter vs. lange obligationsrenter
Når den korte rente stiger pga. pengepolitiske stramninger (fx renteforhøjelser fra centralbanken), mens investorer samtidig forventer lavere vækst og inflation fremadrettet, presser det den lange rente ned – og kurven vender.
For investorer er omvendt rente et vigtigt signal, fordi det kan:
- Indvarsle fald i aktiemarkeder og ændringer i risikovillighed
- Påvirke bankernes indtjening og kreditvilje negativt
- Skabe muligheder i obligationer eller defensiv aktieallokering
Det er dog ikke en garanti for recession, og timingen mellem rentekurvens vending og markedsreaktioner kan variere betydeligt.
