Købekraftsparitet (PPP) er en økonomisk teori og metode til at sammenligne valutakurser mellem lande ved at tage højde for forskelle i prisniveau. Ideen er, at én enhed valuta bør kunne købe den samme mængde varer og tjenesteydelser i ethvert land.
Eksempel:
Hvis en Big Mac koster 30 kr. i Danmark og 5 USD i USA, burde valutakursen ifølge PPP være 6 DKK per USD.
Anvendelser:
- Sammenligning af real BNP mellem lande
- Justering af indkomststatistikker
- Estimering af undervurderede eller overvurderede valutaer
Fordele:
- Fjerner kortsigtede valutakursudsving
- Giver mere præcist billede af købekraft og velstand
Ulemper:
- Svært at måle ens varer globalt (forskel i kvalitet, moms mv.)
- Gælder kun i det lange løb – ikke egnet til spekulation
Købekraftsparitet er et centralt begreb i global økonomisk analyse og anvendes af IMF, Verdensbanken og OECD i tværnationale sammenligninger.
