Efficient market hypothesis

Kun til oplysning og uddannelse – ikke personlig investeringsrådgivning. Se den fulde disclaimer.

Den effektive markedshypotese (EMH) er en finansiel teori, der hævder, at alle tilgængelige informationer til enhver tid er reflekteret i aktiepriserne. Ifølge teorien er det derfor umuligt systematisk at opnå overnormale afkast gennem stock picking eller teknisk analyse.

EMH findes i tre varianter:

  • Svag form: Priser reflekterer al historisk kursinformation
  • Semi-stærk form: Priser reflekterer al offentlig information
  • Stærk form: Priser reflekterer både offentlig og intern (privat) information

Tilhængere af hypotesen argumenterer for, at markeder er rationelle og at afkast kun kan forbedres via lavere omkostninger, bred diversificering og passiv investering.

Kritikere – især fra behavioral finance – peger på bobler, overreaktioner og irrationel adfærd som beviser for, at markeder ikke altid er effektive. Empirisk har mange fonde haft svært ved konsekvent at slå markedet, hvilket delvist understøtter EMH.

For private investorer indebærer EMH, at man med fordel kan vælge indeksfonde og lang tidshorisont i stedet for aktiv stock picking og market timing.

📩 Slip for at læse 200 finansnyheder!
InvestorBrief samler ugens vigtigste begivenheder fra finansmarkederne og forklarer på 5 min, hvad der faktisk betyder noget for dig som investor.

Én mail. Hver søndag. Gratis.