Dispositionseffekten er en adfærdsøkonomisk bias, hvor investorer har tendens til at sælge aktier, der er steget i værdi (for at “tage gevinsten hjem”), mens de beholder tabsgivende aktier i håbet om, at de vil genvinde værdien.
Effekten er i modstrid med rationel porteføljeteori, som tilsiger, at beslutninger skal træffes på baggrund af forventet afkast og risiko – ikke følelsesmæssig tilknytning til tidligere prisniveauer.
Dispositionseffekten skyldes ofte:
- Tabsskyhed: Tab føles psykologisk værre end gevinster føles gode
- Bekræftelsesbias: Man søger information, der retfærdiggør at beholde tabsgivere
- Regret aversion: Man vil undgå følelsen af at sælge og så se aktien stige
Effekten kan føre til suboptimal porteføljestyring, lavere samlet afkast og for høj eksponering mod risikable aktiver.
Professionelle investorer og algoritmiske modeller forsøger at minimere dispositionseffekten ved at anvende objektive exit-strategier og regelbaserede handler. For private investorer er det vigtigt at være bevidst om denne bias og træffe beslutninger baseret på fremtidige forventninger – ikke fortidige købspriser.
