Diskretionær risikoallokering refererer til en investeringsstrategi, hvor porteføljeforvalteren aktivt fordeler risikoen mellem forskellige aktivklasser baseret på markedssyn, makroøkonomiske indikatorer og forventet afkast. Strategien adskiller sig fra fast risikofordeling, hvor vægtene mellem fx aktier og obligationer er statiske.
Nøgleaspekter:
- Forvalteren kan løbende justere vægte uden at konsultere investor
- Risiko justeres op eller ned afhængigt af markedsforhold
- Ofte brugt i taktiske allokeringsstrategier og hedgefonde
Fordele:
- Fleksibel tilpasning til markedsregimer
- Mulighed for at undgå store tab i nedture
- Kan øge afkast ved korrekt markedstiming
Ulemper:
- Stor afhængighed af forvalterens kompetence
- Risiko for fejltiming og dyr porteføljeomlægning
- Mindre gennemsigtighed for investoren
Diskretionær risikoallokering er relevant for investorer, der ønsker aktiv risikostyring, men ikke selv ønsker at være operationelt involveret. Det kræver høj tillid og klart definerede rammer for mandatets fleksibilitet.
