Centralbankreservekrav er den procentdel af en banks indlån, som skal deponeres i centralbanken som sikkerhed. Det bruges som et pengepolitisk redskab til at styre likviditet og kreditvækst i økonomien.
Typisk fungerer det sådan:
- Banken skal deponere fx 1 % af kundernes indlån som reserve
- Disse midler kan ikke bruges til udlån eller investering
- Øgede reservekrav dæmper kreditgivning; lavere krav stimulerer økonomien
I Danmark er reservekravet reelt afskaffet, da Nationalbanken følger fastkurspolitik og i stedet regulerer gennem renter. Men i EU, USA og andre økonomier er reservekrav fortsat aktivt anvendt.
Reservekravet har flere funktioner:
- Skaber sikkerhed i banksektoren
- Forhindrer overudlån og bobledannelse
- Giver centralbanken et værktøj til at absorbere eller tilføre likviditet
Fordele:
- Let at implementere og kontrollere
- Giver præcis effekt på bankernes likviditet
- Supplerer renteændringer i pengepolitikken
Ulemper:
- Binder kapital, som kunne have været brugt produktivt
- Har mindre betydning i moderne bankmiljøer med adgang til billig funding
- Kan skabe uønskede asymmetrier mellem store og små banker
Reservekrav er et klassisk redskab i centralbankernes værktøjskasse, men det bruges i dag typisk sammen med mere fleksible instrumenter.
