Strukturledighed opstår, når der er mismatch mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Den adskiller sig fra konjunkturledighed ved at være mere langvarig og mindre følsom over for økonomisk vækst.
Årsager til strukturledighed kan være:
- Teknologisk udvikling, der udkonkurrerer visse jobfunktioner
- Geografisk ubalance mellem arbejdskraft og job
- Manglende efteruddannelse eller omskoling
- Reguleringer eller incitamenter, der hæmmer mobilitet
Strukturledighed måles indirekte gennem ledighedsprocent, langtidsledighed og beskæftigelsesgrad i visse alders- og uddannelsesgrupper. Høj strukturledighed kan føre til lavere vækstpotentiale og øget social ulighed.
For politikere kræver det langsigtede reformer inden for uddannelse, arbejdsmarked og skattesystem. For investorer giver det indsigt i produktivitet, lønpres og arbejdsmarkedsfleksibilitet – alle vigtige faktorer i makroøkonomisk analyse og virksomheders fremtidsudsigter.
