Privat gæld refererer til den samlede gæld, som husholdninger og enkeltpersoner har – typisk i form af boliglån, forbrugslån, kreditkortgæld og studielån. Det er et centralt nøgletal i vurderingen af både individuel økonomi og samfundsøkonomisk stabilitet.
De vigtigste komponenter i privat gæld er:
- Realkreditgæld (oftest den største post i Danmark)
- Bankgæld og billån
- Forbrugslån og kreditkort
- Studiegæld og kontokort
Privat gæld analyseres ud fra:
- Gældsgrad i forhold til indkomst (gældsserviceringsgrad)
- Renteudgifter og afdragsforpligtelser
- Gældens sammensætning (fast vs. variabel rente)
For den enkelte har høj privat gæld flere konsekvenser:
- Øget økonomisk sårbarhed ved rentestigninger
- Begrænset råderum til opsparing og investering
- Øget risiko for betalingsproblemer ved jobtab eller sygdom
På samfundsniveau overvåges privat gæld af Nationalbanken og Finanstilsynet, da en høj gældsætning kan forstærke konjunkturudsving og true finansiel stabilitet. I Danmark har husholdningerne historisk haft høj gæld, men ofte modsvaret af store aktiver (især boligformue).
