Moral hazard opstår, når en person eller virksomhed ændrer adfærd, fordi de er beskyttet mod konsekvenserne af deres handlinger – typisk gennem forsikring, statsstøtte eller garantier. Det betyder, at risikoen bliver overført til en anden part, hvilket kan føre til overmod eller uansvarlighed.
Eksempler:
- En bank tager højere risiko, fordi den forventer statsredning ved tab
- En forsikringstager er mindre påpasselig, fordi skaden alligevel dækkes
- En låntager optager flere lån, fordi de ikke tror, konsekvensen rammer dem
Moral hazard er et stort problem i både privatøkonomi og finansielle markeder. Det kan føre til systemisk risiko, som set under finanskrisen i 2008, hvor banker agerede risikabelt pga. implicitte statsgarantier.
Økonomer og regulatorer forsøger at mindske moral hazard gennem:
- Strammere regler
- Selvrisiko i forsikringer
- Reduktion af implicitte garantier
- Incitamentstrukturer der skaber ansvarlighed
At forstå moral hazard er vigtigt både for investorer, politikere og borgere, da det påvirker beslutningstagning og risikospredning i økonomien.
