Monetær finansiering betyder, at en centralbank finansierer statens underskud direkte ved at skabe penge og købe statsobligationer uden mellemliggende markedstransaktion. Dette er normalt forbudt i vestlige økonomier, da det kan undergrave tilliden til valutaen og skabe hyperinflation.
Eksempler:
- Nationalbanken trykker penge for at dække statens udgifter
- ECB køber direkte statsobligationer fra medlemslandene (ulovligt i praksis)
Forskellen til kvantitative lempelser (QE) ligger i, at QE foregår på det sekundære marked og har til formål at påvirke rente og likviditet – ikke at finansiere staten direkte.
Monetær finansiering er ofte forbundet med:
- Økonomisk undtagelsestilstand (fx krig eller kollaps)
- Mistillid til staten eller centralbanken
- Risiko for valutakollaps og løbsk inflation
For investorer er monetær finansiering et risikosignal. Det kan føre til fald i obligationsværdier, kapitalflugt og valutadevaluering. Historiske eksempler som Zimbabwe og Weimarrepublikken tjener som advarsler mod ukontrolleret statsfinansiering via pengeprint.
