Disinflation betegner en periode, hvor inflationen falder – altså hvor prisstigningerne bliver mindre over tid, men hvor priserne stadig stiger. Det er ikke det samme som deflation, hvor priserne falder absolut.
Disinflation ses ofte i følgende scenarier:
- Når centralbanker strammer pengepolitikken
- Efter udbudschok, der gradvist aftager
- Ved lavere vækst og faldende efterspørgsel
Forbrugerne mærker disinflation som en lettelse i leveomkostningerne, uden at økonomien nødvendigvis går i stå. Det er en ønsket udvikling i perioder med høj inflation, hvor målet er at bringe stigningerne ned på et stabilt niveau – ofte omkring 2 %.
For investorer er disinflation et vigtigt signal. Den kan medføre:
- Lavere renter
- Højere obligationspriser
- Ændret allokering mod vækstaktier frem for værdiaktier
Disinflation kan dog også være et tegn på begyndende økonomisk afmatning, især hvis den ledsages af faldende forbrug og investering. Derfor skal man vurdere både årsager og konsekvenser for at kunne agere strategisk.
