Decoy effect opstår, når tilføjelsen af en irrelevant (men strategisk placeret) valgmulighed påvirker, hvordan vi vælger mellem to andre muligheder. Effekten bruges ofte i markedsføring og forbrugeradfærd – men har også relevans i investeringsbeslutninger.
Eksempel:
- Valg A: Streaming for 89 kr./mdr. (basis)
- Valg B: Streaming for 159 kr./mdr. (premium)
- Valg C (lokkemiddel): Streaming for 149 kr./mdr. (næsten som premium, men dårligere)
Valg C gør, at B virker som en langt bedre deal – og mange vælger nu B, hvor de før havde valgt A. Den “lokkende” mulighed (decoy) ændrer referencepunktet og skubber valget i en bestemt retning.
Effekten virker, fordi:
- Vi tænker relativt – ikke absolut
- Vi sammenligner muligheder, der ligner hinanden
- Vi vil maksimere værdi, men undgå at betale for meget
I investering kan decoy effect bruges bevidst af fonde, banker eller produktudbydere til at styre valg – fx gennem “mellemklasser”, som får premiumprodukter til at virke billigere. Bevidsthed om effekten hjælper forbrugere og investorer med at træffe mere rationelle beslutninger.
