Budgetsaldo er forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter i en given periode – normalt et finansår. Saldoen er central i vurderingen af statens finanspolitik og økonomiske balance.
Typer af budgetsaldo:
- Overskud: når indtægterne overstiger udgifterne
- Underskud: når udgifterne er større end indtægterne
- Strukturel saldo: justeret for konjunkturudsving og midlertidige forhold
Budgetsaldoen består af:
- Skatteindtægter (indkomstskat, moms, selskabsskat)
- Overførsler og offentligt forbrug
- Renteudgifter og investeringer
Betydning for økonomien:
- En positiv saldo kan reducere statsgæld og skabe råderum
- Et underskud kan stimulere økonomien i lavkonjunktur
- EU’s Stabilitetspagt kræver saldoen under –3 % af BNP
Budgetsaldoen er en indikator for bæredygtigheden af en økonomisk politik. Langvarige underskud kan føre til højere gæld, lavere kreditvurdering og renteudgifter, mens overskud ofte giver politisk råderum til skattelettelser eller investeringer.
