740 mia. kr. står passivt – Danmark sakker bagud på aktieinvestering
Danskerne har store opsparinger, men en meget stor del står fortsat passivt på bankkonti med minimal eller ingen rente. Samtidig investerer private danskere markant mindre i aktier end borgere i vores nabolande. Det svækker både privatøkonomien og danske virksomheders adgang til kapital.
Derfor opfordrer Foreningen af Børsnoterede Virksomheder (FBV) politikerne til at handle. I en ny delrapport foreslår foreningen både lavere aktieskat og en grundlæggende forbedring af aktiesparekontoen.
Ny delrapport om dansk børsmarkedsreform
Forslaget fremgår af FBV’s anden delrapport i en samlet børsmarkedsreform, der har til formål at styrke det danske aktiemarked. Ifølge foreningen er der behov for politiske ændringer, hvis flere danskere skal investere aktivt, og hvis danske virksomheder skal have bedre adgang til risikovillig kapital.
FBV peger på, at aktieskat og aktiesparekonto bør ses i sammenhæng frem for som isolerede værktøjer.
Aktiesparekontoen fylder kun 1 procent af BNP
Ifølge rapporten har danskerne omkring 740 milliarder kroner stående på bankkonti, mens der kun er investeret cirka 25 milliarder kroner via aktiesparekonti. Det svarer til omkring 1 procent af BNP.
Til sammenligning udgør tilsvarende ordninger:
- Omkring 7 procent af BNP i Norge
- Over 30 procent af BNP i Sverige
FBV vurderer, at forskellen især skyldes tre forhold:
- Lavt indskudsloft
- Lagerbeskatning
- En kompleks konstruktion, som hæmmer brugen
Kritik af lagerbeskatning og lavt indskudsloft
Ifølge FBV er lagerbeskatningen på aktiesparekontoen en central barriere for langsigtet opsparing. Årlig beskatning af urealiserede gevinster reducerer renters rente-effekten og gør ordningen mindre attraktiv sammenlignet med beskatning ved hævning.
Samtidig har mange aktive brugere allerede ramt indskudsloftet og kan ikke indskyde yderligere, selvom deres opsparing vokser hurtigere end de politiske loftsforhøjelser.
FBV peger på, at dette i praksis bremser incitamentet til at investere mere.
Danmark har Europas højeste aktieskat
Et andet centralt kritikpunkt er niveauet for aktiebeskatning. Ifølge FBV har Danmark Europas højeste aktieavancebeskatning med en øverste marginalskat på op til 42 procent.
Det reducerer ifølge foreningen lysten til at investere i børsnoterede virksomheder og svækker den private deltagelse i værdiskabelsen på aktiemarkedet.
Samtidig er Danmark det eneste land, hvor lagerbeskatning anvendes bredt på aktieavancer, herunder på pension, aktiesparekonti og visse fonde og ETF’er.
Aktiesparekontoen som supplement til pension og bolig
FBV fremhæver, at aktiesparekontoen burde være et centralt redskab for lønmodtagere, der ønsker at opbygge en fri opsparing før pension. I dag er ordningen dog for begrænset til at udfylde denne rolle.
En forbedret aktiesparekonto kan ifølge foreningen give større økonomisk fleksibilitet og mulighed for at finansiere:
- Efteruddannelse
- Større forbrug som bil eller boligrelaterede udgifter
- Rejser og uforudsete hændelser
Alt sammen noget, som er svært at spare op til med lav eller nul rente på bankkonti.
Forslag til en samlet børsmarkedsreform
FBV foreslår en reform, der blandt andet skal:
- Mobilisere mere privat og institutionel kapital til danske børsnoterede virksomheder
- Styrke aktiekulturen blandt private investorer
- Gøre det mere attraktivt at blive og være børsnoteret i Danmark
Centrale forslag i delrapport 2
- Sænkning af aktieavancebeskatningen
- Væsentligt højere eller helt afskaffet indskudsloft på aktiesparekontoen
- Beskatning ved hævning i stedet for løbende lagerbeskatning
Foreningen peger på Norge og Sverige som inspiration, hvor simple og attraktive ordninger har ført til en langt bredere investorkultur og stærkere nationale børsmarkeder.
Hvad betyder det for investorer og danske aktier?
Hvis forslagene gennemføres, kan det få flere konsekvenser:
- Flere private investorer på det danske aktiemarked
- Øget likviditet i danske aktier
- Bedre adgang til kapital for små og mellemstore børsnoterede virksomheder
For private investorer vil en reform kunne styrke afkastet på langsigtet opsparing og gøre aktieinvestering mere konkurrencedygtig i forhold til bankopsparing.
Kommende rapport om børsnotering i Danmark
FBV forventer at offentliggøre den tredje og sidste delrapport den 21. januar, hvor fokus vil være på, hvordan det kan gøres mere attraktivt at blive og være børsnoteret i Danmark.
