Framing effect beskriver, hvordan måden en information præsenteres på – snarere end selve informationen – påvirker, hvordan vi træffer beslutninger. Effekten blev først beskrevet af Daniel Kahneman og Amos Tversky og er en grundpille i adfærdsøkonomi.
Eksempler:
- En medicin med “90 % overlevelsesrate” fremstår mere tillidsvækkende end en med “10 % dødelighed” – selvom det er det samme
- En investering, der beskrives som “tabte kun 5 % i værdi” fremstår bedre end én, der “gav -5 % afkast”
Framing påvirker beslutninger i alt fra investering og forbrug til politik og sundhed. I finansielle kontekster udnyttes framing ofte kommercielt:
- Banker fremhæver afkast i procent frem for kronebeløb
- Investeringsprodukter præsenteres som “sikre” frem for “lavt afkast”
Effekten skyldes, at mennesker reagerer mere på emotionel kontekst end på hårde tal. Positiv framing aktiverer håb og gevinstorientering, mens negativ framing udløser tabsskyhed.
Modtræk:
- Omskriv budskaber i neutral form for at teste bias
- Sammenlign flere formuleringer, før beslutning
- Fokuser på absolutte og objektive målinger
